Yahya Hassans digte

Svigt, vrede og et efterfølgende opgør

Om Forestillingen

Vi kender historien. Historien om at blive voksen, bryde med sit ophav og jagte sin eksistens. 
… om at blive sat i bås, misforstået og ikke forstå – systemet, samfundet, verden. 
… om frygten, smerten og følelsen af at snappe efter vejret og meningen.

Vi kender historien.
Den kunne være vores allesammens.

Mungo Park Kolding præsenterer i samarbejde med Aalborg Teater YAHYA HASSANS DIGTE – en musikalsk iscenesættelse af digtsamlingen YAHYA HASSAN. 

YAHYA HASSANS DIGTE er ikke et portræt af Yahya Hassan, men en scenisk fortolkning af hans værk, der med sylespidse ord spidder de mørke sider af vores liv og samfund.

I den reumertvindende instruktør Minna Johannessons iscenesættelse vækkes digtenes mange stemmer til live. Stemmer der med genkendelig aggression mod svigtende systemer, forældre og skæbner råber til os i håbet om at blive hørt. 

Kreditering

Instruktør: Minna Johannesson
Musik: Brdr. Hellemann
Medvirkende: Hanne Hedelund, Andreas Berg Nielsen, Jakob Hannibal og Frank Thiel
Scenograf: Eilev Skinnarmo
Lysdesign: Mads Nielsen
Lyddesign: Lars Gaarde
Co-producent: Aalborg Teater
Idé: Lasse Bo Handberg

YAHYA HASSANS DIGTE skabes i samarbejde med Aalborg Teater. 
Forestillingen er baseret på digtsamlingen YAHYA HASSAN af YAHYA HASSAN, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency. 

Varighed

1 time og 20 minutter