TO HVIDE MÆND

21. - 26. okt 2019
Billet

Om Forestillingen

Gratis med årskort

Få et sjældent indblik i fremtidens nye danske dramatik, når Mungo Park Kolding, Team Teatret og Den Danske Scenekunstskole for første gang går sammen om at præsentere to små forestillinger skrevet af studerende på linjen for Dramatisk Skrivekunst på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Stykkerne er skrevet af de to 2. års studerende, Lin Melkane og William Lippert-Rasmussen, midtvejs i deres uddannelse.

Lin Melkanes dramatik er dybt poetisk, humoristisk og rørende. Her er der plads til de følsomme, udsatte og skæve eksistenser, og evigtgyldige temaer som kærlighed og sorg har deres helt naturlige plads.
William Lippert-Rasmussens dramatik har et politisk eller filosofisk omdrejningspunkt. Han er ikke bange for at udfordre vores forestillinger om, hvad dramatik er, og – sammen med publikum – tænke nye tanker og blive klogere på den tid, vi lever i.

Begge unge dramatikere har haft ca. 3 måneder til at skrive deres manuskripter. For første gang skal de nu opleve deres stykker i en professionel teaterproduktion – det samme skal I, kære publikum. Vi håber, I vil nyde oplevelsen.
Projektet realiseres i et samarbejde mellem Team Teatret, Mungo Park Kolding og Den Danske Scenekunstskole.

Fotos

Kreditering

Samarbejde mellem: Team Teatret, Mungo Park Kolding og Den Danske Scenekunstskole

Dramatiker: Lin Melkane og William Lippert-Rasmussen

Instruktør: Petra Adlerberth-Wik

Lysdesign: Morten Dorvin

Scenograf: Lise Marie Birch

Medvirkende: Frank Thiel og Stig Reggelsen Skjold

Publikum Synes

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse

Alle Felter skal udfyldes 350 Tegn tilbage

Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.

Kalender