Mungo Bhár / Frit Flet

Om Forestillingen

Som optakt til forestillingen Frit Flet, som har premiere i marts, inviterer Mungo Park Kolding til to litteratur-arrangementer i Mungo Bhár. Alle er velkomne og man må meget gerne medbringe sin ven eller veninde, strikketøj, skitsebog, sit åbne sind – eller hvad man lyster. Arrangementerne vil lige som bogen være en collage om køn, kærlighed, fællesskab og det, der ellers fylder vores hverdagsliv. Der vil være indslag fra scenen og som deltager er man selv med til at flette en forunderlig aften sammen.

Maja Juhlin læser op
Skuespiller Maja Juhlin fra Mungo Park Kolding vil læse op af Frit Flet og anden litteratur, som relaterer sig til eller er associeret til Frit Flet. ”Frit Flet bogen er en collage og den vil jeg gerne flette videre på – jeg vil læse op af litteratur og poesi, som får mig til at smile, inspirerer mig og giver mig lyst til at reflektere” fortæller Maja Juhlin. Aftenerne vil også byde på citatquiz og fri snak om emnerne.

Hvad er Mungo Bhar?
Mungo Bhár er stedet hvor optrædende med skæve vinkler, musikere, der gør det lidt anderledes, og andre eksperimenter får lov at underholde og forundre. Alt det man ikke troede fandtes, kan opleves i foyeren på Mungo Park Kolding.

Pris Kr. 40 (ingen tilmelding, betaling i døren).

På aftenen vil det være muligt at købe kaffe og kage.

Dørene åbner kl. 19.00 og selve arrangementet starter kl. 19.30.

Varighed

1 t 30 min

Publikum Synes

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse

Alle Felter skal udfyldes 350 Tegn tilbage

Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.