Hvad er Det nye Årskort?

Det nye årskort koster kr. 450 og giver følgende fordele:

  • Fri adgang til Mungo Park Koldings egne forestillinger i et år (12 mdr.)
  • 50% på udvalgte gæstespil. I Sæson 19/20 kan der med Det nye Årskort fås rabat på 5 ud af 7 gæstespil.
  • Forpremierer – eksklusivt for årskortholdere
  • Invitation til unikke oplevelser og sær-arrangementer, som for eksempel pre- eller after-talks og åbne prøver på forestillinger, der endnu ikke har haft premiere
  • 10% i baren

Hvornår kan jeg købe Det nye Årskort

Det nye Årskort sættes til salg ultimo maj måned. Du kan holde dig opdateret om den præcise dato ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her eller følge Mungo Park Kolding på Facebook.

Hvorfor kommer der et nyt årskort?

For at vi fortsat kan præsentere vores publikum for scenekunst af høj kvalitet introducerer vi Det nye Årskort, som har et andet indhold og en anden pris end det tidligere årskort.

Hvor længe gælder mit nuværende årskort?

Dit nuværende årskort gælder indtil det udløber; hvis du for eksempel har købt det i september 2018, udløber det i september 2019 uden at blive automatisk fornyet. Du kan logge ind her og se hvornår dit årskort udløber. Et par uger før dit nuværende årskort udløber, sender vi dig en mail med information om hvordan du køber Det nye Årskort. Vi håber, du vil være med på den videre rejse sammen med os!