Mungo Bhàr / Lampedusa

Om Forestillingen

60 millioner mennesker på flugt. Et europa under forandring. Hvem vil vi være i mødet med de fremmede? 

I efteråret 2013 druknede omkring 360 flygtninge, mange af dem kvinder og børn, da den båd, de opholdt sig på, kæntrede få sømil fra den italienske ø Lampedusa.

LAMPEDUSA skildrer Europas udfordring med migration og flugt gennem to personlige fortællinger fortalt af to mennesker, der, som så mange andre, føler sig pressede af indvandring og de fremmede.

I et Europa, hvor fremmedfrygten finder næring, er disse to personer hverken entydigt gode eller onde, men personificerer, at hele problematikken nærmest er provokerende kompleks og kompliceret.

Oplev en forestilling om de mest voldsomme og aktuelle begivenheder netop nu, befriende frataget politiske opråb og løftede pegefingre.

Pris: 90,- i løssalg / 60,- med årskort / 50,- med studiekort eller ung under 25 år.

Forestillingen spiller i Mungo Park Koldings foyer og der er unummererede pladser.

Fotos

Kreditering

Medvirkende
Charlotte Munck
Jesper Hyldegaard

Instruktion
Andreas Dawe

Dramatiker
Anders Lustgarten

Varighed

1 time og 20 minutter uden pause