ET ANDET STED
af Parminder Singh, Vivian Nielsen og Martin Lyngbo. 


En forestilling om familien Danmark.

Sommeren 1968: Ayhan ankommer til Københavns Hovedbanegård. Han står af toget og prøver at orientere sig i en helt ny verden.

Foråret 1986: Özlem står i køkkenet. I stuen taler hendes far Ayhan med hendes mulige fremtidige ægtemand. De ved ikke, at Özlem allerede har en kæreste.

Sommeren 2009: Danyel sidder i bilen med sin morfar Ayhan. Udenfor passerer Europa forbi. Özlem ved ikke, at de er rejst – tilbage til landsbyen.

ET ANDET STED følger en tyrkisk familie i Danmark over tre generationer og fortæller 42 års moderne danmarkshistorie set gennem immigranternes optik. Hvem var de mennesker, der kom til Danmark i 1960’erne på jagt efter arbejde? Hvorfor forlod de hjemlandet? Hvorfor blev de? Og hvad fik det af konsekvenser?

---------------------------------------------------------------------------------------------
ET ANDET STED er instrueret af Martin Lyngbo.

"Vi fortæller en historie om mennesker og familier. Vi undersøger konsekvenserne for de mennesker, der kom til landet, og ikke mindst deres efterkommere? Spørgsmålet er, hvad det betyder for familien, når den bliver strakt ud geografisk og kulturelt?

Vi undersøger de udfordringer, som det giver et ungt menneske, når tidligere generationer har truffet meget radikale valg, som river familiens rødder op og ændrer forudsætningerne for efterkommerne.

Min egen families fortid er fuld af brud, forandringer, konflikter og radikale valg. Jeg er selv en konsekvens af de valg, som mine forfædre har truffet. Det tror jeg, vi alle er.”

LÆS MERE OM BAGGRUNDEN FOR STYKKET


MUNGO TV
----------------------------------------------------------------------------------------------------------





FAKTA
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Manuskript: Vivian Nielsen, Parminder Singh og Martin Lyngbo efter idé af Parminder Singh.
Inscenesættelse: Martin Lyngbo 
Parminder Singh. Filminstruktør fra den Danske Filmskole.
Vivian Nielsen: Skuespiller og dramatiker. Fik en Reumert i 2009 for ´Breaking the Waves´ på Odense Teater.
Martin Lyngbo: Direktør på Mungo Park og instruktør og dramatiker. Har stået bag forestillinger som SPASSER HUND KANIN, DEN ANDEN og FORSTAD, som vandt ham en Reumert i 2006.


MEDVIRKENDE

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kitt Maiken Mortensen, Maria Rich, Kasper Leisner, Jakob Oftebro
Spilleperiode
18. MAR. - 27. MAR. | 2010 | TOR - FRE KL. 20 | LØR KL. 17 | KALENDER
Billetter
MUNGO PARK KOLDING
Fredericiagade 1
6000 Kolding
Tor: kl. 20
Fre: kl. 20
Lør: kl. 17
Kontakt Mungo Park Kolding
Billetter
Administration: Tlf: 75585555